Kom maj du søde milde.

Foråret 2020 satte os alle sammen ud af kurs, Covid -19 ændrede vores hverdag og dette gør den stadig her og I resten af verden. Som kunstner havde jeg brug for, at udtrykke noget positivt -der gik dog en rum tid før jeg begyndte at male, skulle fortolke det jeg var mit i til abstraktioner. Jeg søger ofte tilflugt i naturen, i dette store univers af skønhed. Foråret var og er storslået, det spirer og gror.

Hyldest til træet.

I dette efterår 2017 har jeg arbejdet med træet og der spirer stadig nye abstraktioner frem, det er et evigt tema for mig . Uden træet er vi mennesker intet.

I mine abstraktioner over træer eller træstubbe er det i spændingsfeltet mellem livet og forgængelighed, der fascinerer mig. Det er ligeledes “det indre træ ” jeg forsøger og skildre.

Art Nordic 2016

Udstillingen “Storm” 2014 på Filosoffen i Odense

Vindens element driver hen over landet. Orkanens øje skælver over os, inden i os, når storme tager fat.
Heldigvis tager stormen af…..

”Barkens hemmeligheder” – Abstraktioner over  barndommens legeplads

Jeg har besøgt min barndoms legeplads. Mine bedsteforældres gård er nu revet ned. Tilbage er der de gamle, vildtvoksende hegn og frugtplantagen, hvor træerne, med deres gamle kroner, har deres eget forunderlige liv.
Midt i det hele erindrer jeg urtehavens frodighed og farvernes mangfoldighed i staudebedet.
Jeg erindrer hverdagens tilbagevendende rutiner: plukke bær, drikke eftermiddags kaffe og saft i de gamle havemøbler – sidde i det store køkken og være en del af samværet.
At være her igen er et ståsted til eftertanke.

De gamle træers bark har givet inspiration til en serie abstrakte malerier. Jeg har forsøgt at skabe et univers af stemninger, forsøgt at holde fast i magien eller barnets univers – som jeg husker det.

Malerierne var udstillet på Ulriksholms slot i sommeren 2013 og er nu ved Galleri Inuit i Ålborg

Fjeldets Poesi – Udstillet 2011 – 2012 i Galleri Gulden Kunstverk, Drammen Norge

Jeg har vandret i fjellene ved høst tid de seneste somre og mødt det smukkeste farvespil som jeg har forsøgt omsat.

 På vej – men hvorhen ? – Udstilling i 2010 på Filosoffen i Odense

Jeg har forsøgt at skildre den stræben, vi mennesker har som grundenergi. Stigen er mit symbol på den stræben og ofte grådighed, der afspejler den tid, vi er midt i. Nogen går op ad stigen, bliver ved i en uendelighed – andre standser op og grubler på trinnet og andre igen vender om – finder en ny retning. Udstillingen hed “Tidslommer” og var med kunstgruppen Axon.

Malerier fra 2008 og tidligere er i Arkiv.